6. juli 2010

Meget mærkeligt firma ...

... Hele dagen i går og hele dagen i dag har jeg ventet på at Beate skulle komme hjem, men forgæves. Så jeg ringede til symaskine-manden for at få track&trace-nr. og han sagde - som om det er da helt naturligt! - at han kun havde skrevet mit navn, gadenavn og postnr. på pakken også kunne jeg jo bare hente den ... ØØhh??!! Der er jo ligesom en grund til at ens adresse indeholder et gadenr - der bor altså rigtig mange mennesker i min gade så pakken finder da ikke bare frem til mig ved kun at skrive gadenavnet!

Jeg tog på posthuset og de sagde, at pakken ligger til forespørgsel - fordi de sjovt nok ikke ved, hvor de skal sende den hen ... Men en halvsur dame fandt Beate og fik skrevet de nødvendige tal på pakken så jeg gerne skulle have den i morgen!

Det er Kjærgaard Symaskiner (symaskiner.dk) som er det meget mærkelige firma! Jeg har købt både Pia og Beate hos dem - men uden at de ville give rabat, selvom jeg købte begge inden et år. Pia var en god handel - rigtig god pris og fik en masse ekstra med, bl.a. nogle Fiskars sakse - derfor købte jeg også Beate hos dem; ikke fantastisk pris, ingen rabat - og jeg fik en "god saks" med, der viste sig at være en 20kr-hobbysaks! Jeg fik forkert tråd med og i det hele taget en skuffende handel ... (men jeg er meget glad for Beate)

Nå, det var så et lidt surt og ret irriteret opstød herfra - nu vil jeg glæde mig til at Beate så kommer i morgen!

11 kommentarer:

  1. Åh, hvor træls! Sådan noget skal da bare ikke ske! Håber hun vender hjem til trygge hænder imorgen SOM LOVET ;-)
    Kh S

    SvarSlet
  2. Kan levende sætte mig ind i, hvor frustrerende ventetiden må være:-(

    SvarSlet
  3. Jeg kan give dig ret. Jeg har også købt min symaskine derigennem, da de indtil fornylig har haft butik i Aalborg. Da jeg i år købte noget software til ret så dyre penge var den ene cd-rom brændt!! Selvfølgelig byttede de den bare, men det er da dybt ulovligt! Dog er jeg godt tilfreds med mine ting!
    Håber din maskine kommer hjem imorgen.

    SvarSlet
  4. Anja: det lyder godt nok underligt! Direkte pinligt ... Men ja, jeg er også meget glad for Pia og Beate - men skuffet over service og de virker lidt uprofesionelle!

    SvarSlet
  5. ÆV, ÆV jeg har også købt mine maskiner ved Kjærsgaard, men i Frederikshavn/Ålborg, og der var både rigtig god service og en rigtig god rabat...nu er knaphulsfunktionen gået i stykker på stikkestingsmaskinen og så håber jeg dæleme ikke jeg får bøvl når den skal repareres!

    SvarSlet
  6. Jeg har også købt mine symaskiner hos Kjærgaard ( i Tilst ) og jeg har været ganske godt tilfreds.
    Mit seneste køb var en "Beate" som din og i forbindelse med det køb har jeg været på to kurser ude i forretningen i hvad sådan en "Beate" kan præstere ud over bare at sy to stykker stof sammen, og selvom jeg har haft en overlocker i mange mange år så kan sådan en meget mere end jeg anede :o)
    Men jeg må godt nok sige at det ikke lyder særligt klogt at sende en pakke afsted uden at sætte et husnummer på !!
    Godt at posthuset kunne finde Beate så hun kan komme hjem :o)

    SvarSlet
  7. Hej Jytte
    Ja, jeg købte egentlig også Pia i Tilst-afdelingen, hvilket var rigtig fint - men direkte i Hjørring har været mindre godt. Jeg købte netop Beate hos Kjærgaard, fordi jeg havde hørt om overlocker-kurserne, men det var der ikke noget af, mente han ... (?!)

    SvarSlet
  8. Jeg købte min Pfaff hos Kjærgaard i Hjørring for nogle år siden, her var der super service, god rabat og masser af ekstra ting fulgte med.
    Da butikken i Aalborg holdt lukke-udsalg tog jeg ind for at købe en maskine til min datter, som bor i København. Prisen holdt ikke helt det lovede, der fulgte absolut intet ekstra med, og de to unge mænd i forretningen havde ikke tid til andet end at modtage betaling. Maskinen blev heller ikke sendt til aftalt tid, men kom dog frem.

    SvarSlet
  9. Lydert: lyder til at man kun kan have én god oplevelse med dem ;-) tsk tsk ...

    SvarSlet
  10. Det er faktisk første gang jeg sådan rigtigt har hørt noget direkte skidt om dem. Jeg købte også min symaskine hos dem under ophøret i Aalborg. Jeg kunne også godt høre rundt omkring hos div. kunder at der var meget forskel i pris og tilbehør alt efter hvem man fik fat i i røret... Fik en fin pris på min symaskine, men mange fik bedre pris plus masser af ekstra tilbehør... Er glad for det, men synes måske de skal være bedre til at være lidt mere ens i deres tilbud osv ;) Og til slut vil jeg da lige sige, at de havde skrevet husnummer på min pakke ;)

    SvarSlet
  11. Det er altså mærkeligt. det må da virkelig gå ned ad bakke for det firma. da jeg gik på skrædderskole blev vi anbefalet at købe symaskiner hos dem da de var smadder billige og man kunne afdrage uden renter.
    Jeg købte to maskiner hos dem - den sidste for et år siden - der var intet at klage over - men jeg har heller ikke haft brug for hjælp , serviceeftersyn eller noget...
    kh. Helene

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...