9. juli 2010

En dejlig veninde!

Først tak for alle de søde og trøstende beskeder jeg har fået de sidste dage - de er yderst tiltrængte og kærkomne, så tusind tak!

I dag er Magnus og jeg taget over til mine forældre - og jeg havde i eftermiddags en hygge-sludre-aftale med en god veninde, der bor i nærheden og derfor er oplagt at besøge når jeg alligevel er på disse kanter. Vi har kun kendt hinanden i ca. 1½ år - men har jævnaldrende små labaner og jeg har heldigvis fået inspireret hende til for alvor at begynde at sy, hvor hun i dag syr rigtig mange fine ting - især børnetøj som du bl.a. kan se her (Facebook)

I december købte hun en overlocker - Beates lillesøster, 700-modellen og lokkede mig i fordærv ved at låne mig den et par uger i januar, hvorefter jeg i slutningen af samme måned fik en stor kvadratisk kasse med posten ... Nu har hun så lånt mig den igen og med fire ruller turkis tråd!

Hun syr ellers rigtig meget for tiden - men skal på ferie i næste uge og syntes, at det er synd for mig med Beate.

Tusind tak Jeanette! Du er en skat :-)

Men jeg er så pt. hos mine forældre uden mønstre eller stof! Tager dog et smut forbi genbrugen i morgen og finder nogle skjorter - så jeg endelig kan få lavet den skjorteærme-vejledning!

Jeanette har desværre ingen blog - men jeg har spurgt om hun alligevel ikke gerne vil have vist noget af sit fine drengetøj her på bloggen til Boys Month. Skal lige have nogle billeder fra hende - også laver jeg et indlæg med hendes ting.

God weekend til jer alle :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...