15. juli 2010

Beate den anden

Se lige, hvad der kom med posten i morges:
En spritny Beate! :-)
Ja, jeg giver hende ikke et nyt navn - men det her er så Beate II

Hvor er jeg glad! Endelig en overlocker, der virker!

Men midt i glæden - vil jeg dog sige, at jeg er slemt skuffet over den kundebetjening jeg har fået hos symaskiner.dk. Hver gang jeg har haft ringet er jeg blevet mødt med en sur og lettere anklagende tone - på trods af, at jeg hele tiden har talt pænt og venligt - selvom jeg sagtens kunne tillade mig at være mere sur og vise min frustration over den defekte maskine og gentagne mislykkede reperationer ...

Jeg var imidlertid nødsaget til at ringe endnu engang i dag - for med en ny maskine forventer jeg da at få en ny garanti. Det mente symaskinemanden ikke, da jeg jo næsten lige havde købt den oprindelige overlocker. Det er så et halvt år siden jeg købte Beate - og hvad hvis hun først var gået i stykker efter et år - så ville der kun være et års garanti på den nye????

Ret tvær gav han sig og modvilligt sender han en ny garanti - og uden at sige farvel afsluttede han samtalen!

Hmm ...

4 kommentarer:

  1. Godt du har fået dig en ny maskine! Når varen ombyttes til noget helt nyt er der selvfølgelig ny garanti - godt du fik det igennem, når han prøver at komme uden om loven.

    SvarSlet
  2. Synes godt nok ikke det lyder særlig fedt. Har selv købt hos dem og de har sådan set været flinke at handle med. Kan du huske hvem du har snakket/handlet med de gange du har været i kontakt med dem? Synes i øvrigt du skal give en bedømmelse af dem på trustpilot... :) Andre ku jo godt bruge oplysninger om det du har været igennem :)

    SvarSlet
  3. O.o hold da op en behandling... godt du har fået en ny Beate OG ny garanti, andet er da ikke rimeligt!

    SvarSlet
  4. Ja - sikke en omgang ... krydser fingre for, at jeg ikke behøves ringe til dem igen! Det er et far-søn-foretagende - Svend og Kenneth, hvor "far" er den mest sure ...

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...