13. juli 2010

3+2 og stor dreng i ny seng!

Vi holdt jo dobbelt fødselsdag for de to drenge i søndags - Nick blev 32 og Magnus 2. En hurtig lagkage med chokolade, jordbær og kagecreme og flødeskum.
Smagte dejligt - og der blev spist op!

En rigtig hyggelig fødselsdag med den nærmeste familie - og sønnen fik flere skønne gaver; en garage/parkering med mange funktioner, flere biler, små "Cars"-bøger og en duplo-ambulance.
Magnus er meget glad for alle gaverne og er rigtig god til at lege med sine nye ting.

Og han er jo blevet en stor dreng - og nu med en rigtig seng! Jeg har malet den færdig i weekenden - begyndte oprindeligt på at gøre den istand d. 19. juni!
Nu er den blevet samlet og han sover nu i den på anden nat. Han er meget glad for sin nye seng og nyder vist at have en del mere plads end i den trange tremmeseng!

Nu er han officielt en stor dreng!
Men stadig min lille baby :-)

2 kommentarer:

  1. tillykke med din store dreng ;) er imponeret over at han kan sove i en "rigtig" seng - det kan Valdemar slet ikke endnu - han triller ud af selv en 90cm bred seng hehe. Han har så også god plads i tremmesengen endnu, heldigvis.

    og hvor er det skønt at læse om alt det drenge-kreative!! vil gerne deltage, skal bare lige ha' overskuddet... kan boys month forlænges til boys months måske? ;)

    SvarSlet
  2. Tak Elisabeth.
    Magnus ligger ikke stille når han sover - men er endnu ikke trillet ud ad sin seng (men flere gange ud af den store dobbeltseng!)

    Der må jo gerne laves drengeting efter juli også ;-) Har også lavet "Til drengene"-siden, hvor jeg samler en masse drenge-krea-links.

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...