20. juni 2010

Lang og stille søndag

Så er det blevet søndag aften og vi er hjemme igen i Århus. Det har været en lang dag for mit vedkommende - tidligt op og afsted til Solbjerg fra mine forældre, ca. en times kørsel, sætte stand op også ellers vente på at kl. skulle blive 10.
Jeg havde to borde - hvoraf den ene ende var nyt og det andet brugt tøj. Klokken blev 10 og den første time gik faktisk fint - men efter ca. 1½time så forsvandt alle besøgende og der kom kun få de næste to timer! Det begyndte at tordne og regnen stod ned så udsigten til flere besøgende var minimal og derfor valgte jeg at pakke sammen kl. 14 - da jeg havde en times kørsel tilbage til mine forældre og derefter atter en times kørsel til Århus.

Det var ellers et fint arrangement med 20 stande og rigtig meget tøj! På grund af vejret fik jeg kun solgt to solhatte - og derudover lige nok til at dække udgifterne (transport, stand og materialer) så minimal fortjeneste og megen "spild tid". Ærgeligt at der ikke kom flere, men omvendt var det ikke så overraskende og jeg er ikke skuffet over salget - men lidt over den megen kørsel for næsten ingenting.

Trods den manglende opbakning til arrangementer bliver det måske en tilbagevendende begivenhed og måske to gange årligt, hvis der kan lokkes flere besøgende til Solbjerg ...

Håber I har haft en god weekend :-)

2 kommentarer:

  1. Hej Christine,

    Det var da lidt øv med den manglende opbakning... Havde jeg boet i nærheden, var jeg kommet forbi for at hilse på dig, og havde sikkert også købt lidt også. :-)

    Kh. Tine

    SvarSlet
  2. Hej Tine
    Tak for din besked - ja, der er noget vej fra Esbjerg og jeg kommer sjældent på de kanter, men måske vi alligevel ses engang :-)

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...