28. juni 2010

Grønne knickers!

Drengen mangler sommerbukser - så jeg har syet disse knickers til ham i meget frisk grønt hør med chokoladebrune kontraster. Store lynlåslommer, grossgrain pyntebånd og tripel-stikninger (markeret ligeudsting) og selvfølgelig en brun elefant.
Magnus elsker dem - både fordi han er ret glad for grøn for tiden og især fordi han er glad for lynlåse og de store lommer kan rumme alle hans "Cars-biler"

De er meget rummelige og lidt for lange. Jeg skal lige have tilpasset mønstret og lavet nogle flere til ham - for sommeren er jo først lige begyndt :-)

Apropos sommer - så har jeg også fået lavet en hurtig nederdel til mig selv; et brugt-til-nyt-projekt - da det sart turkise stof er fra en tunika og den stribede rib fra en trøje.
Mønsteret er hjemmegjort - modificeret efter en jerseynederdel. Jeg plejer ellers primært at sy nederdele i faststof - men tror jeg skal forsøge mig med flere i strækstof. Denne er i hvert fald rar at have på. 

6 kommentarer:

  1. Fede bukser du har syet og også nederdelen:-)

    SvarSlet
  2. Sikke nogle fine sager!! Altså jeg vil egentlig godt have opskriften på sådan en flad mave;)

    SvarSlet
  3. Det er et par virkelig søde drengebukser og i en flot grøn farve.

    SvarSlet
  4. Hvor er de begge to skønne;0)
    er vild med den grønne farve

    SvarSlet
  5. Tusind tak alle sammen :-)

    Magnus har bukserne på i dag - med en gul t-shirt til, så han er da til at få øje på! De sidder rigtig godt på ham, men har klippet et nyt par i en smallere model ;-)

    Nederdelen har jeg også på pt - dejligt at lave noget som vi begge gider at bruge!

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...