22. maj 2010

Ny sofa

Så har vi fået vores nye sofa - et byt-til-nyt tilbud fra Idemøbler, hvor der var gratis levering og de gratis tog vores gamle grimme sofa med! Desuden var den sat 2000,- ned i forbindelse med det i forvejen skønne tilbud.

Så to gæve gutter kom og slæbte afsted med vores gamle sofa og fyldte derefter stuen med store kasser - og det var så eneste minus: vi skulle selv samle sofaen og helt nemt var det ikke.

Her er det hele pakket ud og kasserne smidt ud til huleleg i entreen:

Også lykkedes det at få den samlet og Nick skyndte sig at indtage chaiselongen. Jeg synes rygpuderne er lidt mærkelige og på billedet ser de lidt skæve ud. Når jeg engang får tid - tror jeg, at sofaen blive væsentlig pænere og bedre at sidde i, hvis jeg selv lavede store og mere behagelige rygpuder.

 Men for nu ser vores sofa sådan ud (og med vilje er der ikke et billede af den gamle sofa ...). Vi skal nok blive glade for den. Jeg er lidt spændt på, hvad den siger til kattehår - men umiddelbart er den nem at støvsuge :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...