28. maj 2010

Made by tags

Jeg har læst med på de forskellige blogs om det, der er sket med stjålne billeder og nærmest stjålne identiter, der er yderst forkastelig, skræmmende, modbydelig og foruroligende. Jeg har selv for mange år siden fået stjålet min "visuelle identitet" ved at en person havde oprettet en profil udelukkende med billeder af mig - vildt ubehageligt!

Som mange andre, har jeg nu lavet et "made by"-tag - og "Tilhører Frk.TURKIS"-tag. Det er imidlertid ikke så simplet at få sat på alle mine billeder, da de er skrivebeskyttede - så derfor orker jeg ikke at lave det på alle mine nuværende billeder, men de vil komme på fremover.

Jeg havde egentlig fra start af tænkt, at jeg ville have labels på - men ikke fået det gjort før nu ... Min oprindelige bekymring gik mere på, om nogen ville stjæle mine billeder med henblik på at foregive at det var deres ting - altså billeder af ting jeg har lavet og selv designet.

Det er frygteligt for de personer det er gået ud over. Jeg kender dem ikke personligt, men kan sagtens sætte mig ind i, hvor ubehageligt det er og forstår godt at der er nogen, som har valgt at gøre deres blog privat efter sådan en omgang.

Jeg betragter ikke mig selv som naiv - men jeg vil fortsat tro på, at der kun er tale om ganske få, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt - både IRL og virtuelt. Langt hovedparten vil hinanden det godt og nyder mangfoldigheden af blogs, som deler glæder og sorger - og billeder med hinanden, uden at skulle være bekymrede for misbrug af rettigheder.

Lad os fortsætte med det - men dog med en bevidsthed om, at være lidt ekstra påpasselig med vores billeder fremover.

Bedste tanker fra Århus - og god weekend til jer alle :-)

3 kommentarer:

  1. God idé. Jeg vil også overveje at tagge mine billeder fremover, og jeg tænker stadig over, hvorvidt jeg vil lægge billeder af Frida på bloggen i fremtiden.
    Hvor er det bare tarveligt at en eller flere sørgelige sjæle med et åbenbart ret indholdsløst live, skal ødelægge "stemningen" i blogland.

    SvarSlet
  2. God ide! Jeg synes du bruger dem rigtig godt på dine billeder, overvejer at lave mine egne :-D det giver faktisk en rigtig cool look til dine billeder, kan godt lide den grafiske resultat!

    SvarSlet
  3. Tak :-)

    Jeg synes også, at de er blevet fine. De er jo lavet transperante og skal forestille et stempel. Jeg bruger photoshop og ved ikke om man kan lave det i de små billedredigeringsprogrammer.

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...