12. april 2010

Tilmelding til Brugt-Unika

Skønt med de mange positive tilbagemeldinger på Brugt-Unika. Jeg har ikke lige haft tid til at få set mere på teksterne, der nok skal revideres lidt - men ellers er den virturelle genbrugsbutik åben for alle. Dog kræver det jo at folk finder ud af at butikken eksistere så I er meget velkomne til at bruge billedlinket på jeres blog/hjemmeside.

Der er vist lidt forvirring om, hvordan man bliver tilmeldt som sælger - det er ret simpelt:
  • Skriv en mail til mig på turkis@live.dk
  • Skriv kort om dig selv og hvad du har tænkt at ville sælge - bare overordnet; børnetøj, boligtilbehør, billeder m.v.
  • Skriv dit navn og hvilket mailadresse du vil bruge til kontakt
  • Evt. din blog/hjemmeside, hvis du har en og gerne vil have den på hjemmesiden
Når du er blevet oprettet som sælger; så start med at lave en kort præsentation af dig selv som sælger - dine kontaktoplysninger, evt. betalingsoplysninger og her må du også gerne reklamere for evt. butik og andre steder du sælger ting.

I selve salgsindlæggene må der ikke være reklame for andet end det der sælges. I din salgsannonce skal indgå:
  • Billede af produkt
  • Kort beskrivelse
  • Stand og evt. slidtage, fejl og mangler - evt. med billede
  • Din brugtpris
  • Betaling og levering
  • Kontaktoplysninger
Jeg skal nok opdatere teksterne på Brugt-Unika - skriver det bare lige her også mens jeg kan huske det.

Og husk: på Brugt-Unika kan du KUN sælge EGNE hjemmelavede ting, som der er blevet brugt privat.

Har du yderligere spørgsmål og kommentare er du velkommen til at skrive en kommentar her eller en mail til mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...