20. april 2010

Stof visitkort

Jeg vil gerne have nogle visitkort med til Kunsthåndværkermessen og de må gerne være lidt anderledes - så nu har jeg lavet mine helt egne visitkort i skønt turkis stof.

De er ret simple at lave - og jeg har egentlig taget billeder til en vejledning, men er allerede lidt træt af Picasa og skal lige have installeret Photoshop.

De er lavet af lange stofstrimler, der er overlocket med en rullesøm med turkis tråd. Klippet til visitkort og overlocket enderne ved at kæde dem sammen, hvilket sparer både tråd og tid.

Forsiden er det skønne turkise stof med fuglene, der flyver ud af buret, men til visitkortene har jeg brugt mønsteret udenom burene. Bagsiden er hvid af noget lidt kraftigt bomuld. De to jeg har skrevet på er blot testeksempler - jeg har fundet en mere markeret pen at skrive med.

De kan selvfølgelig også bruges som "tags" - til-og-fra-mærker eller små kort. På det ene har jeg skrevet mine kontooplysninger, hvis der skulle være én, der gerne vil overføre nogle penge til mig ;-)

2 kommentarer:

  1. Super sød idé. Det der med at "kæde enderne sammen",- det forstår jeg vist ikke lige. Men det kommer der måske en forklaring på?

    SvarSlet
  2. Jeg skal lige have installeret Photoshop også laver jeg en DIY med en masse billeder :-)

    Det er en "patchwork-metode", hvor man syr flere stykker sammen efter hinanden uden at klippe tråden over imellem stykkerne - er smart både på symaskinen, men især på overlockeren.

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...