5. april 2010

Hurtige overtræksbukser

Det er blevet forår - men jeg synes nu, at det godt kan være koldt og her i Århus har det blæst en del i dag. Så jeg har jeg været i gang med at sy forårs-overtræksbukser, der selvfølgelig matcher forårsjakken. Yderst er kommet det irriterende lysegrønne dunlærred, som var forfærdeligt at stikke ned kombineret med den brune fleece, der udgør fór og taljen (se de grimme stikninge i øverste venstre hjørne!)

De er ret simple - men tilsat en lille elefantdetalje i form af "velcro-tabs" så buksebenene kan sættes godt fast om støvlerne.

Jeg er ok tilfreds med dem, men de er syet under tidspres - da Laban jo skal have dem med i vuggestuen i morgen og jeg først kunne komme i gang med at sy efter han langt om længe var faldet i søvn ... Det har desværre resulteret i at jeg har glemt!!! at lave min forbandede dobbeltstikning i den ene sidesøm, hvilket jeg først opdagede da jeg skulle tage billedet af det skjulte fór; se nederste venstre hjørne ... æv æv.

Jeg nåede også hurtigt at bakse en tynd brun elefanthue sammen til ham, da jeg synes jakken er en anelse åben i halsen. Så nu er han da forårsklar i lysegrønt og brunt :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...