22. april 2010

DIY: Stof-visitkort

Som lovet kommer her en vejledning til at lave nogle simple, men fine stof-visitkort. Her kan du se mine, der selvfølgelig er i turkis stof med turkis tråd - og skrevet med turkis pen :-)
1. Klip 1 strimmel stof til forsiden og 1 strimmel i hvidt/lyst stof - gerne lidt kraftigt bomuld - til bagsiden. Test stoffet med den pen du gerne vil skrive med.

Jeg har klippet mine strimler 10 cm brede og 50cm lange.



2. Overlock de to stofstrimler sammen i begge langsider vrang mod vrang med en rullesøm i en passende trådfarve eller evt. en kontrastfarve.

3. Mål den sammensyede strimmel og find midten - skær/klip så du får to lige brede strimler. Mine er lidt under 5 cm.

4. Overlock de opskårne kanter

5. Skær/klip strimlerne i ønsket længde.

Mine er 10 cm lange fordi der skal være plads til mit blog-link, men som almindelig visitkort kan de med fordel gøres kortere.

6. Stabel kortene i en bunke og overlock enderne ved at kæde dem sammen - se billedet.

Det sparer både tid og tråd.

Og vóila - du har en masse fine og ret unikke visitkort, der bare lige skal skrives på :-)

Mulighederne er mange - alt efter, hvilket stof du bruger. Skriv gerne en kommentar, hvis du selv har lavet stof-visitkort - dem vil jeg gerne se :-)

Denne simple teknik kan jo også benyttes til "tags" og andre kort - og kan kombineres med forskellig pynt og detaljer. Mine er ret simple fordi jeg skal have lavet en masse til Kunsthåndværkermessen, men det fine stof gør at de alle er unikke og fine.

8 kommentarer:

  1. Jeg har ikke brug for visitkort, men jeg tager ideen til mig, og bruger den som til og fra kort til jul og fødselsdage tror jeg!

    SvarSlet
  2. Ja, det er jo ikke kun til visitkort at man kan bruge denne fremgangsmåde :-)

    Kort, til-og-fra-kort, prismærker m.m. er også fint - mulighederne er mange alt efter stof og trådfarve.

    SvarSlet
  3. Hvor er de fine, dem må jeg prøve at sy.
    Eva.

    SvarSlet
  4. De er rigtig smarte. God idé :o)

    SvarSlet
  5. Sikke en sjov ide - det er meget opfindsomt og helt sikkert noget jeg må prøve en dag. Jeg har lige fundet din blog og den er da FANTASTISK ;O)

    Hilsen Betina

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...