10. marts 2010

Kjole til Sofie

Da jeg selv har en dreng - så er det også primært drengetøj jeg har syet det sidste års tid, men det bliver da også til lidt tøj til mig selv og lidt til nogle af de søde piger jeg kender.
Her er en kjole til Sofie - der bliver 6 år på søndag. Hun er en rigtig lille prinsesse, der elsker lyserød - så håber at hun vil blive glad for en kjole syet i prinsesseform.

I de to læg har jeg indsat rødt stof til kontrast. Kanterne er afsluttet med hvidt kantbånd og der er usynlig lynlås i ryggen.

Jeg synes, at det er blevet en rigtig fin kjole, men er dog ikke tilfreds med lynlåsafslutningen øverst, hvor jeg ikke lige havde taget højde for kantbåndet.
Det er nu dejlig afvekslende at sy lidt pigeting ind imellem - men jeg kan godt mærke at det er lidt uvant for mig. Jeg har dog syet adskillige gallakjoler til mig selv, men det er efterhånden længe siden - dengang jeg var ung og troede at livet var én lang fest ... Fest er nok så meget sagt - men måske jeg skulle sy en kjole til mig selv igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...