18. marts 2010

Fornølet og kedelig oprydning

Æv, jeg er blevet forkølet - og jeg hader at være forkølet! Min næse er allerede rød og irriteret. Jeg har de sidste par aftner ikke fået syet særlig meget selvom jeg har rigeligt med projekter, der ligger og venter på at blive gjort færdige ... Rigtig irriterende!

I stedet er det blevet til lidt oprydning - i den kedelige og ret omfattende kategori! Jeg er nemlig et udpræget ordensmenneske - der roder ... Og Nick er bare generelt et rodehoved og Magnus ligner desværre sin far på det punkt.
Nå, men ind imellem tager jeg så en ordentlig oprydning - og det var jo oplagt virkelig at få ryddet op i forbindelse med at vi har fået nyt tapet og malet i lejligheden.

<--- Sådan så her ud for to uger siden.

Efterfølgende har vi flyttet rundt og alt har været ude af skuffer og kasser - og der er røget en masse ud! Og hvor er det skønt! Det bedste er, at jeg nu har fået en rigtig lækker systue og fået sorteret i hele stoflaget + sytilbehør!

Opgaven er så at opretholde orden! Jeg har sySTUE - dvs. at jeg fylder halvdelen af vores store stue og det betyder så også at jeg bliver nøden til at rydde op hele tiden så der ikke ligger stofrester over det hele og så det er rart og pænt at komme ind i stuen. Indtil videre går det rigtig fint :-)

Nå, men i dag har jeg så ryddet op på vores store, lukkede altan, hvor jeg har en del stof opmagasineret og kasser fra den nye computer, Magnus´ Bruder-biler m.v. Så her trængte der også til en større oprydning ...

Og nu bor vi så efterhånden pænt og præsentabelt. Dog trænger soveværelset til oprydning også, men skal lige have energi til at rydde op i alt vores tøj ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...